Det var allerede tæt på, men nu er Ronald Koeman officielt blevet præsenteret som ny cheftræner i FC Barcelona
Præsident i FC Barcelona, Josep Maria Bartomeu, løftede allerede sløret for, at Ronald Koeman var så godt som på plads som ny træner i klubben, da han afgav et større interview tirsdag aften.
Man manglede dog efter sigende at binde et par løse ender sammen i forhold til Koemans job som hollandsk landstræner, men nu er det hele gået i orden.
Barcelona kan således præsentere Koeman som ny cheftræner i klubben. Hollænderen får en kontrakt frem til sommeren 2022.