• Topnyhed

Officielt: Everton henter James i Real Madrid

James Rodríguez, Everton
Foto: Everton FC
Annonce

Everton har netop bekræftet, at man har hentet James Rodríguez, som dermed slipper væk fra en reservetjans i Real Madrid

Fodboldverdenen er blevet en transfersaga fattigere, da James Rodríguez nu omsider er blevet præsenteret i Everton.

Premier League-mandskabet bekræfter således på sin hjemmeside, at man har købt colombianeren fri af Real Madrid og udstyret ham med en toårig aftale. Der er option på et år mere.

Der er ikke oplyst en transfersum, men medier anslår handlen til en værdi af 170 millioner kroner.

Det har da også længe ligget i kortene, at James skulle væk fra Real Madrid, hvor det i sidste sæson kun blev til 14 kampe i alle turneringer.

I Everton bliver den kreative offensivspiller genforenet med cheftræner Carlo Ancelotti, som tilbage i 2014 netop var ham, der hentede James til den spanske hovedstadsklub.

Købet af James Rodríguez kommer kun to dage efter, at Allan blev hentet i Napoli.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot