Der er røde tal i regnskabet hos FC Barcelona, der har måtte se gælden vokse sig dobbelt så stor i løbet af sidste sæson
FC Barcelona har i sommer måtte skrue voldsomt ned for udgifterne, da den spanske storklub blev hårdt ramt af corona-krisen.
Nu har Blaugrana præsenteret et regnskab, der viser, hvordan det helt præcist står til i klubbens pengebeholdning.
Her kan man blandt andet se, at gælden er steget til astronomiske 3,6 milliarder kroner. Det er mere end en fordobling i forhold til seneste regnskab, der viste en gæld på 1,6 milliarder.
Derudover er årets resultat blevet til et underskud på 725 millioner kroner. Dermed ender man på knap en milliard under det budgetterede resultat på 225 millioner i plus.
Med disse tal forstår man udmærket Barcelona-ledelsens bestræbelser på at bringe udgifterne ned, hvilket man da også har gjort ved at sælge spillere som Arturo Vidal, Luis Suárez og Ivan Rakitic.
Det er dog primært elimineringen af de tunge lønninger, der hjælper på økonomien, da man kun har formået at anskaffe sig sølle 10 millioner kroner i transferindtægter.