DBU har offentliggjort det samlede beløb for agenthonorarer i de danske klubber for 2020, og FC København står for over halvdelen
Hvert år oplyser DBU om agenthonorarerne i landets professionelle fodboldklubber, og nu er tallene for 2020 kommet.
Ikke overraskende er det igen med FC København i spidsen, da hovedstadsklubben med godt 26,7 millioner kroner er den klub i Danmark, der betaler klart flest penge til agenter.
Beløbet er tilmed også akkurat over halvdelen af danske klubbers samlede agenthonorarer, som ligger på 50,5 millioner kroner.
På andenpladsen ligger FC Midtjylland i stedet med kun 5,5 millioner kroner. Du kan se beløbene for udvalgte klubber her:
| Klub | Beløb |
| FC København | 26,7 mio. kr. |
| FC Midtjylland | 5,5 mio. kr. |
| AaB | 5,2 mio. kr. |
| AGF | 3,5 mio. kr. |
| Brøndby IF | 2,1 mio. kr. |
| SønderjyskE | 1,2 mio. kr. |
| Randers FC | 1,2 mio. kr. |
| OB | 1,1 mio. kr. |
| Silkeborg IF | 0,7 mio. kr. |
| Esbjerg fB | 0,7 mio. kr. |
| Lyngby BK | 0,7 mio. kr. |
| Vendsyssel FF | 0,5 mio. kr. |
| AC Horsens | 0,4 mio. kr. |
| FC Nordsjælland | 0,3 mio. kr. |
| Vejle Boldklub | 0,2 mio. kr. |
| Viborg FF | 0,2 mio. kr. |
| Hobro IK | 0,1 mio. kr. |