William Kvist modtager efterhånden stor ros for det trænerteam, FC København har samlet med ansættelsen af Jacob Neestrup
Tirsdag formiddag kunne FC København præsentere ny assistenttræner i form af Jacob Neestrup, der kommer til fra en cheftrænerrolle i Viborg FF.
Neestrup tiltræder i hovedstadsklubben allerede på den anden side af nytår, og dermed har Løverne angiveligt fået det præcis, som de havde håbet på, da jagten blev sat ind på en makker til Jess Thorup.
Den gode handel har da også lettet noget af trykket på den midlertidigt sportslige ansvarlige, William Kvist, der siden fyringen af Ståle Solbakken er blevet stærkt kritiseret for sin ageren.
Med ansættelsen af Neestrup modtager bestyrelsesmedlemmet endda stor ros på Twitter for at have samlet et stærkt trænerteam, som senest i april også får hjælp af Peter Christiansen, der indtager stillingen som sportsdirektør.
Du kan se nogle af kommentarerne på Twitter herunder.