• Nyhed

Ny drejning: Neymar sagsøger Barcelona for kæmpebeløb

Neymar, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Neymar er dømt til at betale 75 millioner kroner til FC Barcelona, men nu har han sagsøgt catalanerne for langt mere

Det er efterhånden flere år siden, at Neymar forlod FC Barcelona, men næsten lige så længe har der ulmet en pengesag mellem de to parter.

Da brasilianeren forlod klubben i 2017, skete det kort efter en forlængelse, hvor der var ilagt en bonus på 200 millioner kroner, men på grund af skiftet mente Barcelona ikke, at bonussen skulle udbetales.

Neymar endte med at tabe sagen og blev dermed dømt til at skulle betale godt 75 millioner kroner til catalanerne som følge af den lange retssag.

De penge har Barcelona endnu ikke modtaget, og det er angiveligt heller ikke penge, Neymar har tænkt sig at udlevere. I stedet har han hevet klubben i retten endnu en gang for at få fingre i bonussen. Det fortæller Que t’hi jugues ifølge Marca.

Men her stopper PSG-spilleren ikke. Han går nu efter at fravriste La Liga-mandskabet helt op til 330 millioner kroner for at dække hele sagens omkostninger.

Sagen skal nu afgøres i den catalanske højesteret og kommer bestemt ikke belejligt for Barcelona, der er i massive økonomiske problemer.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot