• Udtalelse

Nigeriansk landshold havde kvinder på værelset inden dansk rundbarbering

Annonce

Flere af spillerne på det nigerianske landshold havde taget kvinder med på deres værelser, inden de røg ud til Danmark ved VM i 1998

Under VM i 1998 mødte Danmark et velspillende nigeriansk landshold i ottendedelsfinalen. Afrikanerne var da også favoritter til opgøret, da de kom med et utroligt slagkraftigt hold, som to år forinden havde vundet OL.

Under dette VM i Frankrig skulle de peake, men de gjorde alt andet. Danmark udraderede dem med 4-1 og spillede sig i kvartfinalen mod Brasilien.

Nigeria var rystet, men der var måske en årsag til det skuffende nederlag. En af legenderne fra holdet, Taribo West, har nemlig afsløret, at flere fra holdet havde taget kvinder med op på deres værelser dagen forinden, og det førte til træthed.

“Jeg har læst om spillere, der gik på natklub og kørte i limousiner under VM, men dem stoler jeg ikke helt på. Jeg ved dog, at nogle spillere sneg kvinder med ind i lejren. Det så jeg selv. Kvinderne var afrikanere, der kom for at se turneringen, og som blev forelsket i holdet på grund af vores spillestil. Så det var nemt for spillerne at få dem med op på værelserne,” siger West ifølge Punch.

“Det er derfor, man kunne se, at flere spillere ikke havde kræfterne til at følge med danskerne. De var trætte efter at have overanstrengt sig natten forinden med kvinderne. Jeg råbte af dem på banen, for jeg var vred på dem. De gjorde det, fordi de troede, vi kunne vinde over Danmark.”

Danmark endte som bekendt med at ryge ud til Brasilien efter et snævert 2-3-nederlag.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot