• Reaktion

Niels Frederiksen ekstatisk over kæmpe Brøndby-comeback

Niels Frederiksen, Brøndby IF
Getty Images
Annonce

Brøndby-træner Niels Frederiksen er svært begejstret for de tre point, efter holdet var bagud 0-2 i pausen mod FC Nordsjælland

Allerede i Superligaens første runde fik vi formentlig et af sæsonens største comebacks at se, da Brøndby IF tog imod FC Nordsjælland hjemme på Brøndby Stadion.

Gæsterne fra Farum så ud til at cruise en sikker sejr hjem, da de gik til pause med en 2-0-føring, men i anden halvleg kom et forvandlet Brøndby-hold ud af spillertunnellen.

I et brag af en anden halvleg fik de blågule vendt opgøret på hovedet, og det vækker stor begejstring hos cheftræner Niels Frederiksen.

“En utrolig glæde over, vi får vendt det og en utrolig glæde over, at vi kommer ud og spiller en anden halvleg, som vi gør, hvor spillerne giver alt, hvad de har, for at få det vendt,” udtaler Brøndby-træneren til klubbens hjemmeside.

Der var ellers pibekoncert fra de fremmødte Brøndby-fans, da spillerne gik til pause, men Niels Frederiksen mener ikke, at indsatsen før pausen var så dårlig, som det kunne se ud til.

“Og jeg synes ikke, at vores første halvleg er så forfærdelig. Det er klart, at man har en tendens til at kigge på, at vi er bagud med 2-0, og så må den per definition have været forfærdelig, men det synes jeg ikke, den var. FC Nordsjælland har ikke ret meget ud over de to mål, de scorer. Vi har også nogle store muligheder.”

Næste opgave for vestegnsklubben er den kommende søndag, hvor der er derby mod FC København i Parken.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot