Neymar lavede hattrick for Brasilien i landskampen mod Peru og er nu landets næstmest scorende spiller i historien
I den sydamerikanske VM-kvalifikation skulle Brasilien på besøg hos Peru natten til onsdag, og det endte med en 4-2-sejr takket være en flyvende Neymar.
Driblekongen sørgede for tre af målene – to på straffespark – og fortsatte dermed en fantastisk start på sæsonen. Du kan se målene i videoen herunder.
Med hattricket overhaler Neymar samtidig legenden Ronaldo som den næstmest scorende spiller på det brasilianske landshold. PSG-stjernen er nu på 64 mål, mens “Fænomenet” har 62.
Det er bestemt heller ikke urealistisk for Neymar at overtage førstepladsen fra legendariske Pelé, som i sin landsholdskarriere nåede 77 kasser.
Brasilien har nu vundet de to første kampe i VM-kvalifikationen, som man topper sammen med Argentina.