• Udtalelse

Mistænksom udtalelse: Vil Thorup forpurre FCM-planer?

Jess Thorup
Getty Images
Annonce

Jess Thorup vil ikke ud med spyttet ved spørgsmålet om, hvorvidt han har ledt Genk i retningen af FCM-træner Brian Priske

Jess Thorup forlod mandag Genk for at indtage cheftrænerrollen i FC København, og derfor er belgierne nu igen på trænerjagt.

I den forbindelse er FC Midtjylland-træner, Brian Priske, blevet nævnt som et muligt emne, og det er måske ikke helt tilfældigt.

Jess Thorup har ifølge B.T. tidligere udtalt, at han ville hjælpe Genk med at finde en afløser, og derfor kan man fristes til at tro, at han har sendt klubben i retning af Superliga-rivalerne.

Samme medie har forhørt sig hos den nyslåede FCK-træner, om der er sandhed i historien, og her har man ikke fået noget entydigt svar.

“Øøh … det tror jeg, at jeg holder for mig selv,” lyder det tøvende fra Thorup.

Brian Priske er allerede et kendt navn i Genk, som han selv har repræsenteret som spiller i to sæsoner, men det ville være ganske belejligt, hvis den direkte konkurrent om Superliga-guld må sige farvel til cheftræneren midt i sæsonen.

Genk har dog ifølge belgiske medier FC Utrecht-træner, John van den Brom, som førsteprioritet, men næste mand på listen er efter sigende Brian Priske.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot