• Udtalelse

Messi kritiserer løgneren Bartomeu: Han lovede mig et skifte

Lionel Messi, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Lionel Messi har besluttet sig for at blive i FC Barcelona, men der sendes alligevel en stor stikpille afsted mod præsident Josep Bartomeu

Efter længere tids stridigheder har Lionel Messi alligevel besluttet sig for at fortsætte i FC Barcelona.

Argentineren har de seneste uger ellers ligget i voldsom duel med klubbens ledelse, efter det blev gjort klart, at han ikke ønskede at fortsætte på Camp Nou.

Præsident Josep Bartomeu modstillede sig dog ønsket, og det får han nu at høre for. I forbindelse med offentliggørelsen af fortsættelsen i klubben, langer Messi nemlig gevaldigt ud efter Barca-bossen.

“Jeg fortalte klubben, inklusiv præsidenten, at jeg ville videre. Jeg har fortalt ham det hele året. Jeg mente, det var tid til at tage afsked,” fortæller Messi til Goal.

“Jeg syntes, at klubben havde brug for flere unge spillere – nye spillere – og jeg mente, at min tid i Barca var slut. Jeg havde det skidt med det, for jeg sagde altid, at jeg ville afslutte min karriere her.”

“Det fortalte jeg til præsidenten, og han sagde hele tiden, at jeg selv kunne bestemme efter sæsonen, men i sidste ende holdt han ikke sit ord.”

Derfor måtte Lionel Messi til sidst indgive sit ønske på skrift, da der ikke så ud til at være anden udvej.

“Faxen var for at gøre det officielt, at jeg gerne ville væk, og at jeg var fri og ikke ville tage det næste år med. Det var ikke for at skabe problemer eller gå imod klubben. Hvis jeg ikke sendte faxen, var det som om, intet var sket.”

Det bliver derfor til endnu en sæson i Barcelona for Lionel Messi, der til gengæld kan smutte helt gratis næste sommer, hvor der er endegyldigt kontraktudløb.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot