Serie B-klubben Lecce har netop hentet Morten Hjulmand, men der er angiveligt også interesse i FC Nordsjælland-talentet Noah Crone
De italienske klubber har for alvor fået øjnene op for danske spillere, og nu kan der være endnu én på vej til Støvlelandet.
Serie B-klubben Lecce har netop præsenteret U21-landsholdsspilleren Morten Hjulmand, som er købt i østrigske Admira Wacker for knap to millioner kroner, men samme klub er nu også gået på jagt i FC Nordsjælland.
Ifølge Gianluca Di Marzio har Lecce nemlig bekræftet sin interesse i FC Nordsjælland-talentet, Noah Crone, som til dagligt gør sig på klubbens U19-mandskab.
Den 18-årige angriber har endnu ikke fået sin debut for førsteholdet. Han har i denne sæson scoret to gange i U19 Ligaen.