• Transfer

Medie: Tyrkisk storklub vil have dansk sensation

Philip Zinckernagel, SønderjyskE
Getty Images
Annonce

Ifølge et tyrkisk medie er storklubben Fenerbahce meget insisterende på at hente Philip Zinckernagel, der blev årets spiller i norsk fodbold

Sæsonen 2020 blev i den norske Eliteserien én stor opvisning af Bodø/Glimt, som legede sig vej til mesterskabet med et forspring på 19 point og flere end 100 mål scoret.

Mange af dem stod det danske makkerpar, Kasper Junker og Philip Zinckernagel, for, og sidstnævnte endte endda med at blive udnævnt til årets spiller.

Den tidligere SønderjyskE-spiller leverede utrolige 19 mål og 24 assists i 28 kampe, og med en kontrakt med udløb til nytår, forventes der at komme et skifte i stand denne vinter.

Det kan muligvis blive til den tyrkiske storklub Fenerbahce, som skulle være meget interesseret i at hente Zinckernagel til Istanbul. Det skriver mediet Hurriyet.

Ifølge mediet har tyrkernes sportsdirektør Emre Belözoglu haft møde med Zinckernagels agent, men hvordan forhandlingerne er gået, melder historien intet om.

Klubben er på udkig efter en kantspiller, og her skulle danskeren passe perfekt ind.

Philip Zinckernagel har tidligere spillet i KB, FC Nordsjælland, HB Køge, FC Helsingør og SønderjyskE.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot
ANNONCE