Jess Thorup blev i sidste måned fyret i Gent, men nu kan den danske træner være på vej mod et nyt job i belgisk fodbold
Der var ikke spillet andet end to kampe af den nye sæson i Belgien, inden Gent valgte at smide klubbens danske træner, Jess Thorup, på porten.
En måned senere kan Thorup dog være tæt på et nyt job i det belgiske, da mediet Het Belang van Limburg sætter ham i forbindelse med det ledige trænersæde i Genk.
Ligarivalerne har fået en ligesom tvivlsom start på sæsonen, hvor man skuffende ligger på en 14. plads efter fem runder, og det fik for to dage siden klubben til at fyre Hannes Wolf.
I Genk kan Thorup blive genforenet med Paul Onuachu, som han havde under vingerne i deres fælles tid i FC Midtjylland. Også den danske landsholdsspiller Joakim Mæhle er i truppen.
Jess Thorup stod i spidsen for Gent siden oktober 2018 og sikrede klubben en femte- og andenplads i de to sæsoner.