• Nyhed

Medie: Rasende Lampard vil skrotte Chelsea-back efter stor konfrontation

Frank Lampard, Chelsea
Getty Images
Annonce

Ifølge The Athletic har Marcos Alonso gjort sig voldsomt upopulær hos Frank Lampard, der er klar til sende spanieren videre i karrieren

Katastrofen lurede hos Chelsea i lørdagens Premier League-kamp mod West Bromwich, da man ved halvleg højst overraskende var nede med 0-3.

Det fik manager Frank Lampard til at handle i pausen, og det gjorde han blandt andet ved at flå Marcos Alonso ud og erstatte ham med César Azpilicueta.

Og noget tyder på, at spanieren nu har spillet sin sidste kamp for Chelsea, for i stedet for at tage plads blandt de øvrige reserver valgte Alonso ifølge The Athletic at sætte sig ud i bussen.

Det har angiveligt efterfølgende fået Lampard helt op i det røde felt, og klublegenden skulle have konfronteret Alonso med det i omklædningsrummet foran resten af holdet.

Det får mediet til at stille alvorlige spørgsmålstegn ved venstrebackens fremtid i klubben.

Chelsea har da også fint råd til at slippe Marcos Alonso, da Ben Chilwell som bekendt er hentet ind til denne sæson. Derudover råder man også stadig over Emerson Palmieri.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot