• Nyhed

Medie: PSG-ejer kan ryge to år i spjældet

Nasser Al-Khelaifi, PSG
Getty Images
Annonce

PSG-ejer Nasser Al-Khelaifi er sigtet i en sag om mulig bestikkelse i forbindelse med salget af TV-rettigheder ved kommende VM-slutrunder

Året har indtil videre været en stor succes for PSG, der genvandt det franske mesterskab i sikker stil, mens man for første gang spillede sig i en Champions League-finale.

Udenfor kridtstregerne kan det dog se mindre heldigt ud for pariserne, da klubejer Nasser Al-Khelaifi står foran en faretruende retssag.

Forretningsmanden fra Qatar er nemlig sigtet for at have brugt bestikkelse til at sikre sig TV-rettighederne til VM-slutrunderne i 2026 og 2030, der er gået til beIN Media Group, som han selv ejer.

Findes Al-Khelaifi skyldig i tiltalerne, kan der ifølge Daily Mail blive tale om en fængselsstraf på op til 28 måneder. Det er i hvert fald, hvad anklagebænken har foreslået.

PSG-rigmanden er helt konkret tiltalt for at have købt en villa på den italienske ø Sardinien, som efterfølgende er blevet lejet lidt for billigt ud til den tidligere generalsekretær i FIFA, Jerome Valcke.

beIN skulle til gengæld mere eller mindre have fået medierettighederne i Afrika og Mellemøsten foræret, hvilket Valcke angiveligt har haft stor indflydelse på.

Både Al-Khelaifi og Valcke har nægtet sig skyldige i sagen.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot