• Nyhed

Medie: Kuglestød bag anonym James-præstation

James Rodríguez, Everton
Getty Images
Annonce

Ifølge Marca har James Rodriguez stadig problemer med de ædlere dele efter et sammenstød med Virgil van Dijk i Merseyside-derbyet

Everton har været fyr og flamme hidtil i Premier League, og det har ikke mindst skyldtes en James Rodríguez, der for alvor har fundet spilleglæden frem efter skiftet fra Real Madrid.

Den colombianske playmaker har i de første seks kampe leveret tre mål og lige så mange oplæg, men i søndags kom James og holdkammeraterne ned på jorden.

Her blev det til sæsonens første nederlag, da man besøgte Southampton, og det var da også med en ganske anonym James Rodríguez på banen.

Den dårlige præstation skyldes dog, at James stadig døjer med en skade, han pådrog sig i Merseyside-derbyet mod Liverpool for mere end to uger siden. Det skriver Marca.

Her stødte han sammen med Virgil van Dijk, der fik placeret et knæ på et ømt sted mellem benene på Everton-spilleren, og det er James endnu ikke kommet sig over.

Det har endda stået så slemt til, at det har givet colombianeren en betændelsestilstand, som han ventes også at skulle bruge de kommende dage på at komme sig helt over.

Det lå da heller ikke i kortene, at Everton-stjernen skulle spille kampen. Det havde cheftræner Carlo Ancelotti allerede meldt ud inden, men James kæmpede sig alligevel i gennem de 90 minutter.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot