Jens Jønsson forlod tidligere på sommeren tyrkiske Konyaspor, og nu fortsætter karrieren i spanske Cádiz, ifølge El Desmarque
Efter et par gode sæsoner i den tyrkiske Süper Lig forlod danske Jens Jønsson denne sommer Konyaspor, og der var efterfølgende rygter om flere bejlere.
Heriblandt var der et par storklubber i Tyrkiet, men ifølge det spanske medie El Desmarque er der nu en aftale på plads med den nyoprykkede La Liga-klub Cádiz CF.
Mediet skriver, at Jønsson allerede er ankommet til den lille klub i det sydvestlige Spanien, som i sidste sæson tog andenpladsen og en direkte oprykningsplads fra den næstbedste række.
27-årige Jens Jønsson brød i sin tid i gennem i AGF, inden han skiftede til tyrkisk fodbold i 2016.