• Transfer

Medie: Barcelona har otte transferplaner i januarvinduet

Martin Braithwaite, Barcelona
Getty Images
Annonce

FC Barcelona blev ikke helt færdige med handlerne i sommer, men det skal der rettes op på, når transfervinduet åbner i januar

Første halvdel af 2020 var fyldt med en masse uro i FC Barcelona, hvor de helt forkerte ting tiltrak sig for meget fokus, mens et trænerskifte også forstyrrede planerne.

Derfor slap storklubben heller ikke alt for heldigt i gennem transfervinduet, hvor man blandt andet ikke fik hentet en erstatning for Luis Suárez, der blev sendt til Atlético Madrid.

Det skal der dog rettes op på til januar, hvor svingdøren for alvor bliver sat i gang. Målet er nemlig at færdiggøre hele otte handler, skriver Marca.

Ind ad døren skal to spillere, og som det længe har floreret er det Lyon-stjernen Memphis Depay og Manchester Citys Eric García. Det er to spillere, som Koeman har flirtet gevaldigt med i løbet af efteråret.

Klubbens økonomiske problemer gør dog også, at der skal luges gevaldigt ud på lønbudgettet, før der kan blive plads til indkøb.

Det skal gerne betyde, at man siger farvel til Junior Firpo, Samuel Umtiti, Matheus Fernandes og Martin Braithwaite, mens Riqui Puig og Carles Aleñá skal udlejes.

Der skulle specielt være interesse for danske Martin Braithwaite, som klubber i Premier League angiveligt holder øje med. Læs mere herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot