Ifølge et portugisisk medie er AaB meget tæt på at lukke en aftale med midtbanespilleren Pedro Ferreira, der kommer til fra Varzim
AaB har været flittige på transfermarkedet frem mod den kommende Superliga-sæson, hvor der allerede er hentet nyt blod til forsvar og angreb.
Tim Prica, Timothé Nkada og Vladimir Prijovic er allerede tilføjet truppen, og nu kan der være endnu et nyindkøb på vej.
Det portugisiske medie O Jogo skriver, ifølge Mais Semanário, at AaB er langt i forhandlingerne om at sikre sig den 22-årige midtbanespiller Pedro Ferreira, som i den seneste sæson har tørnet ud for Varzim i hjemlandets næstbedste række.
Ferreira skiftede sidste sommer fra storklubben Sportings ungdomsafdeling og har spillet 19 kampe for Varzim i denne sæson.