Ifølge BT har Superliga-klubben AaB sikret sig den over to meter høje Anosike Ementa i NordicBet Liga-klubben FC Helsingør
AaB har endnu ikke hentet nye spillere i indeværende transfervindue, men nu skulle de altså være tæt på at sikre sig en ny angriber.
Det er det danske medie BT, der kan afsløre, at den nordjyske klub køber den 2,02 meter høje FC Helsingør-angriber Anosike Ementa. Den store angriber har kontraktudløb hos FC Helsingør til sommer, men ifølge mediet køber AaB ham fri af klubben allerede nu.
Ementa har primært gjort sig på Helsingørs U19-hold, hvor han har scoret imponerende 12 mål i 16 kampe. Han har desuden tre førsteholdskampe på CV’et. Her er det blevet til en enkelt assist.
Det skulle i første omgang være planen, at han tilknyttes klubbens U19-hold.