• Reaktion

Lazio-bomber fik hævn: De kaldte mig klubbens dårligste indkøb

Ciro Immobile, Lazio
Getty Images
Annonce

Tirsdag scorede Ciro Immobile imod Dortmund i Champions League, og efterfølgende rettede han en kritik mod sin tidligere tyske klub

Lazio overraskede tirsdag aften en del ved at besejre Dortmund med 3-1 i de to holds første kamp i Champions Leagues gruppespil.

Italienernes helt store målsluger Ciro Immobile både scorede og assisterede i opgøret, og på den måde fik han sig en lille hævn over sin tidligere arbejdsgiver.

Tilbage i 2014 skiftede angriberen nemlig til Dortmund, men opholdet blev langt fra en succes, og efter en udlejeperiode året forinden, forlod Immobile Tyskland i 2016 og fortsatte i stedet karrieren i Sevilla.

Efter gårsdagens pragtpræstation og Lazios sejr var Immobile ude med riven efter den tyske modstander, som i hans optik ikke gav ham en fair chance, da han var på kontrakt i klubben.

“Sagde de, at jeg var Dortmunds værste indkøb nogensinde? Nogle gange skal man give spillerne tid og forstå deres situation. Jeg kom til Dortmund på et forkert tidspunkt midt i et generationsskifte,” udtaler han til Sky Sports ifølge Goal og fortsætter:

“Der var nogle udfordringer, men jeg vil ikke sige mere om det. Jeg er meget opmærksom på alting. Jeg ved, at jeg tager imod ros, når den er fortjent, og jeg gør det samme med kritik.”

I de seneste fire sæsoner har Immobile spillet for Lazio, og her har han lavet intet mindre end 115 mål i 163 ligakampe i Serie A.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot