• Nyhed

Lang næse til Superliga-klubberne: Stort transferemne forlænger

Magnus Mattsson, Silkeborg IF
Foto: silkeborgif.com
Annonce

Silkeborg IF har netop meddelt, at man har forlænget kontrakten med det store salgsobjekt, Magnus Mattsson, til sommeren 2023

Flere Superliga-klubber har med sikkerhed holdt øje med kontraktforhandlingerne mellem Silkeborg IF og Magnus Mattsson, som stod til udløb efter sæsonen.

Den 21-årige offensivspiller har nemlig imponeret stort i årets NordicBet Liga, hvor han har lavet 9 mål i 13 kampe og været en af rækkens helt store oplevelser.

Nu kan de interesserede klubber dog godt trække følehornene lidt til sig igen, da der er kommet en forlængelse på plads i Søhøjlandet. Mattsson har således skrevet under på to år mere i barndomsklubben.

Det er dog ikke planen, at stortalentet nødvendigvis skal fortsætte i klubben i hele kontraktperioden.

“Det er en del af vores økonomiske grundlag at spillere, vi selv har opfostret, skal videre til større adresser, når talentet kan bære det. Det er sket før med Robert Skov og Kasper Dolberg som de bedste eksempler.”

“Med Magnus Mattsson har vi at gøre med et meget stort talent, som det nok er naivt at tro på, vi kan beholde i årevis. Derfor har vi en fælles interesse i at se på de muligheder, der måtte dukke op undervejs mod sommeren 2023. Men i første omgang handler det om at sikre sæsonmålet om oprykning,” forklarer sportschef Jesper Stüker til klubbens hjemmeside.

Forlængelsen kommer på plads mindre end en måned før, Mattsson var fri til at starte forhandlinger med andre klubber.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot