• Kamp

La Liga-klub tvunget i kamp: Kun 7 spillere klar

Roberto Soldado, Granada
Getty Images
Annonce

Granada har anmodet om at få dagens kamp mod Real Sociedad udskudt på grund af corona-regler, men La Liga afviser

I torsdags var Granada en tur på Cypern for at spille Europa League mod Omonoia, men efterfølgende har spanierne kunne konstatere symptomer på coronavirus i truppen.

Cheftræner Diego Martinez og angriber Antonio Puertas er sendt i isolation og er derfor ude af søndagens kamp mod Real Sociedad, men her stopper det ikke for den lille La Liga-klub.

Granada har nemlig fået forbud mod at stille op med de spillere, der var med på Cypern, samt alle spillere der ikke kan fremvise en negativ coronatest, og det betyder, at man er i underskud af spillere.

Der er krav om 13 spillere til en kamp i La Liga, og da man ikke kan opfylde dette, har Granada sendt en anmodning til ligaforbundet om at udskyde dagens kamp.

Det er dog blevet afvist, og derfor må Granada tage turen til Baskerlandet med kun syv spillere fra førsteholdstruppen. Resten af truppen er udfyldt med spillere fra reserve- og ungdomshold, som lever op til kravene.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot