• Udtalelse

Kun to kampe: Groningen-boss tilbyder Robben forlængelse

Arjen Robben, Groningen
Getty Images
Annonce

Arjen Robben har kun fået to kampe for Groningen i sin comeback-sæson, men klubben vil alligevel gerne forlænge med legenden

I sommeren 2019 valgte Arjen Robben at stoppe karrieren efter en fantastisk karriere i klubber som Chelsea, Real Madrid og Bayern München, men et år efter blev støvlerne fundet frem igen.

Den nu 37-årige veteran skrev under på en etårig kontrakt med barndomsklubben FC Groningen, men det er ikke meget, man har set til ham på banen.

Den hollandske legende gik allerede i stykker i sin anden kamp, og siden har han siddet ude med en langvarig lægskade.

Det får dog ikke Groningen-bossen Marc-Jan Fledderus til at tvivle på Robbens værdi for klubben.

“Hans kontrakt nærmer sig udløb, men hvis han vil have et år mere, siger vi ‘ja tak’ med det samme,” udtaler sportsdirektøren i et interview på klubbens egen hjemmeside.

“Selvom han har spillet meget få minutter i Æresdivisionen, er vi meget glade for ham. Han er her hver dag og arbejder hårdt. Han er et eksempel for de unge spillere og utroligt værdifuld for klubben.”

Der er endnu ingen dato for, hvornår Arjen Robben kan være tilbage i aktion for Groningen.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot