• Offsite

Klopps første startellever i Liverpool: Hvad blev der af dem?

Getty Images
Annonce

Der er bare to spillere fra Jürgen Klopps første startellever i Liverpool tilbage i klubben i dag. I denne artikel kan du se, hvor spillerne er endt i dag

Jürgen Klopp blev i oktober 2015 ansat som cheftræner i Liverpool, som han sidenhen fik tilbage blandt de absolut bedste klubber i europæisk fodbold ved både at vinde Champions League og Premier League.

Der er altså sket utroligt meget for The Reds i den periode tyskeren har stået i spidsen for dem, og det er der altså også med spillerne på holdet. For tager man et kig tilbage på den startellever Klopp havde sat i den første kamp, som han stod i spidsen for klubben på White Hart Lane mod Tottenham i en kamp, der endte 0-0, er der altså kun to af disse spillere tilbage i Liverpool i dag.

Disse to spillere er den aldrende James Milner og reserveangriberen Divock Origi, men hvor er de andre endt op? Dette kan du danne dig et overblik over herunder:

Målmand: Simon Mignolet – Club Brügge

Simon Mignolet er tilbage i hjemlandet for Club Brügge, som han skiftede til i 2019 efter syv seks år i Liverpool.

Venstre back – Alberto Moreno – Villareal

Den spanske venstre back forlod også Anfield i 2019 til fordel for en klub i sit hjemland. Han skiftede nemlig på en fri transfer til Villarreal, som han repræsenterer i dag.

Central back – Mamadou Sakho – Crystal Palace

Mamadou Sakho er stadig at finde i Premier League. Den franske stopper skiftede til London-klubben Crystal Palace i 2017 og har siden da spillet flere kampe mod Liverpool.

Central back – Martin Skrtel – Uden klub

Ved siden af Sakho i forsvaret var den slovakiske klippe Martin Skrtel. Den stærke stopper spillede frem til januar i tyrkiske Istanbul Basaksehir, men i dag er han uden klub.

Højre back – Nathaniel Clyne – Crystal Palace

Nathaniel Clyne tog sig af højre backen i kampen mod Tottenham. Han er ligesom Sakho i dag at finde i Crystal Palace, som han skiftede til i oktober 2020.

Centralt midtbanespiller – Emre Can – Borussia Dortmund

De fleste Liverpool-tilhængere huske nok bedste Emre Can for det vilde saksesparksmål mod Watford. I dag spiller han for Borussia Dortmund i hjemlandet, og han har bestemt ikke glemt, hvordan man scorer vilde mål. Se bare langskuddet i videoen herunder.

Centralt midtbanespiller – Lucas Leiva – Lazio

Lucas Leiva var igennem 10 år en solid brik på midtbanen for Liverpool. I 2017 skiftede han til Lazio i Italien, hvor han også har været en af holdets vigtigste spillere.

Venstre midtbane – James Milner – Liverpool

James Milner er den ene af de to spillere, der stadig er i Liverpool i dag. Den utrættelige veteran var med til både at vinde Champions League og Premier League for The Reds.

Offensiv midtbane – Phillipe Coutinho – Barcelona

Det var tidligere kollega Phillipe Coutinho så ikke. Han valgte at skifte til FC Barcelona i et rekordsalg sæsonen inden, at Liverpool slog netop Barcelona og Coutinho ud af Champions League-semifinalerne og candt pokalen med de store ører. Alligevel kan man godt nyde hans mål i Blaugrana-trøjen mod Liverpools rivaler Manchester United.

Højre midtbane – Adam Lallana – Brighton and Hove Albion

Adam Lallana var i Liverpool frem til sidste sommer, hvor han skiftede på en fri transfer til Brighton. Dette skete efter flere lange skadespauser, men utroligt nok har den 32-årige englænder formået at holde sig skadesfri næsten hele denne sæson.

Angriber– Divock Origi – Liverpool

Sidste mand i startelleveren af Jürgen Klopps debut mod Tottenham var den belgiske angriber Divock Origi, og selvom han langt fra er fast mand i dag, vil Liverpool-fansene nok aldrig glemme hans rolle i Champions League-triumfen, hvor han blandt andet var en del af det geniale mål, som du kan se herunder.

På bænken sad: Kolo Touré (i dag stoppet), Joe Allen (i dag i Stoke), Jordon Ibe (i dag i Derby), Adam Bogdan (I dag i Ferencvaros), Jerome Sinclair (i dag i CSKA Moskva), Joao Carlos Teixeira (I dag i Feyenoord) og Connor Randall (i dag i Ross County).

Du kan se highlights og reaktioner fra kampen i videoen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot
ANNONCE