• Udtalelse

Klopp kalder Premier League-kollega “selvisk”: Nu svarer han igen

Liverpool v Leeds United - Premier League
Getty Images
Annonce

Jürgen Klopp er ude med riven over for Sheffield United-træner Chris Wilder, der ikke ser nogen grund til at tillade flere end tre udskiftninger

I Liverpool har man døjet voldsomt meget med skader i denne sæson, og en stor del af skylden lægges hos det sammenpressede kampprogram og den minimale sommerferie.

Derfor er der pres fra flere trænere i Premier League, heriblandt Jürgen Klopp for at udvide antallet af udskiftninger til fem, men det har ligaforbundet ikke handlet på endnu.

Det er da heller ikke alle trænere i den bedste engelske række, der ser det som en nødvendighed at spille med fem tilladte udskiftninger, og her er Sheffield Uniteds Chris Wilder i blandt.

Det har fået Klopp til at rette vreden mod kollegaen, som han kalder for selvisk for udelukkende at tænke på sit eget holds bedste.

“Chris Wilder siger altid, at jeg er selvisk. Jeg synes, at de ting, han siger, viser, at han selvisk. Jeg var i en lignende position i Mainz. Det hele handler om at blive i ligaen,” lød det fra Klopp ifølge Metro.

Den kommentar har Wilder nu svaret tilbage på, og Liverpool-managerens kritik får ham ikke til at skifte mening. Han vil forsvare sit hold.

“Det synes jeg, alle har ret til. Der er 20 stemmer i Premier League, og alle passer på sig selv. Ingen passer på Sheffield United lige nu, så det må vi selv gøre,” svarer Wilder.

“Jeg har altid haft stor respekt for Liverpool som klub og stor respekt for Jürgen. Om det er ‘selvisk’ at passe på sin klub, eller om det er noget andet, ved jeg ikke. Der er også andre managere, som passer på deres klub, og jeg vil altid passe på Sheffield United.”

Sheffield United ligger fortsat nummer sjok i Premier League med kun ét point.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot