Simon Kjær kan torsdag stå over for sin tidligere holdkammerat, Edinson Cavani, når AC Milan tager imod Manchester United
Der venter et drama torsdag aften, når storklubberne AC Milan og Manchester United brager sammen i returopgøret i Europa League.
Her kan danske Simon Kjær stå over for en gammel holdkammerat helt tilbage fra Palermo-tiden, i Edinson Cavani, der er blevet klar efter at have misset første opgør.
“Jeg kender Cavani godt efter at have spillet med ham i Palermo. Hans karriere taler for sig selv. Vi må være lige så opmærksomme som i første kamp. Vi respekterer Manchester United, men vi vil spille vores eget spil,” udtaler Kjær ifølge Football Italia.
Simon Kjær spillede to sæsoner i Palermo sammen med Cavani, inden de begge forlod klubben i 2010.