Simon Kjær og Christian Eriksen står søndag over for hinanden, når AC Milan og Inter mødes i et drabeligt lokalopgør
Opgøret mellem AC Milan og Inter handler om herredømmet i Milano, men hos den italienske avis Gazzetta dello Sport har det hele fået en meget dansk vinkel.
I optakten til dagens kamp er fokus nemlig lagt på Simon Kjær og Christian Eriksen, der i anledningen er blevet klippet ind i billeder fra tv-serien ‘Vikings’.
Det er dog tvivlsomt, hvor meget de danske vikinger bliver involveret i dagens kamp. Simon Kjær har døjet med skadesproblemer i de seneste runder, og Christian Eriksen har som oftest ikke spillet fra start, når det gælder Serie A.
Eriksens popularitet er dog i en opadgående formkurve, senest på grund af et interview. Læs mere her: