Såfremt Alexander Bah var blevet skudt afsted til Slavia Prag, var SønderjyskE ifølge bold.dk klar til at købe Brøndby-back Jens Martin Gammelby
Den tjekkiste storklub Slavia Prag var angiveligt klar med et kæmpebud på 15 millioner kroner for SønderjyskE-talentet Alexander Bah.
Skiftet faldt dog igennem til sidst, da tjekkerne angiveligt ikke havde overholdt den deadline, som SønderjyskE’s amerikanske ejere havde givet dem.
Nu blev skiftet aldrig til noget, og derfor blev det ikke nødvendigt at hente en erstatning ind, men det danske medie bold.dk skriver, at Glen Riddersholm og co. havde planer om at handle hos Superliga-konkurrenterne Brøndby IF.
Ifølge mediet var der nemlig et køb af højre backen Jens Martin Gammelby i spil som erstatning til Bah. Som bekendt blev det ikke en realitet, og i stedet endte den tidligere Silkeborg-profil på et lejeophold i Lyngby BK.