• Transfer

BT: Brøndby udlejer Gammelby til Lyngby

Getty Images
Annonce

Ifølge BT er Brøndby og Lyngby blevet enige om en aftale, som sender Jens Martin Gammelby til De Kongeblå på en lejeaftale

Tidligere på dagen hentede Brøndby den paraguayanske landsholdsspiller Blas Riveros til klubben.

Derfor er Brøndby godt dækket ind på venstre backen, men det betyder til gengæld, at de blågule har en overflod af højre backs, idet Kevin Mensah efter alt at dømme også vil være i spil til den position fremadrettet.

Med Andreas Bruus’ gennembrud er der derfor langt til spilletid for Jens Martin Gammelby, som nok står bag både Mensah og Andreas Bruus, og det har man i Brøndby nu valgt at reagere på. Den tidligere Silkeborg-spiller udlejes nemlig angiveligt til Lyngby i resten af sæsonen.

Det meddeler BT’s journalist Farzam Abolhusseini.

Gammelby har spillet i Brøndby siden 2018, hvor han blev hentet i Silkeborg IF, men har haft svært ved for alvor at hamre sig fast i startopstillingen.

Ifølge bold.dk’s oplysninger er der tale om en etårig lejeaftale med en dertilhørende købsoption.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot