• Video

Kæmpe slagsmål: Brasiliansk finale bød på 9 røde kort

Fluminense og Athletico-PR
Annonce

Der opstod vanvittige scener i den brasilianske U17-finale, da ni spillere fra Fluminense og Athletico-PR blev smidt ud efter et kæmpe slagsmål

Der var drama for alle pengene i det afsluttende opgør om det brasilianske U17-mesterskab, da der blev spillet returkamp mellem Fluminense og Athletico-PR.

Førstnævnte havde vundet første kamp med 2-1 på hjemmebane, og da man førte med samme cifre i overtiden af udekampen, skulle sekunderne blot løbe af klokken, før jublen kunne bryde ud.

Det blev dog alt andet end en stilfærdig afslutning på finalen, da to spillere røg i totterne på hinanden. En spiller fra det tabende holds bænk stormede derefter på banen og plantede et spark i ryggen på modstanderen.

Herefter brød et regulært masseslagsmål ud mellem de to mandskaber, og det endte efterfølgende med, at dommertrioen kunne sende hele ni mand i bad.

Du kan se de vilde scener i videoen herunder.

Efter godt ti minutters spilstop blev kampen dog genoptaget, og Fluminense endte med at kunne fejre mesterskabet.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot