VAR har naturligvis også spillet en stor rolle i søndagens derby mellem Brøndby IF og FC København
Derbyet mellem Brøndby IF og FC København endte med en hjemmesejr på 2-1 efter masser af dramatik i anden halvleg.
Ikke overraskende skulle VAR også spille en hovedrolle, og særligt én situation har for alvor sat gang i debatten.
Episoden skete kort efter Brøndbys føringsmål, da Kamil Wilczek sparkede bolden ind til, hvad mange troede var en udligning. Dommerne i VAR-vognen opdagede dog en ulovlighed i spillet, der førte til scoringen, da Jonas Wind ramte bolden med albuen.
Reglerne siger ganske klart, at det angribende hold ikke må have berøring med arme eller hænder i forbindelse med en scoring, så på det grundlag var målannulleringen korrekt, men flere brugere på Twitter påpeger et andet aspekt i situationen.
Der bliver nemlig argumenteret for, at Anis Ben Slimane selv har hånd på bolden lige inden Jonas Wind. Du kan selv se efter i videoen her: