Der er opdaget en revne i knæet på Jesper Lindstrøm, og det skal nu vurderes, hvornår Brøndby-stjernen skal opereres
Jesper Lindstrøm kommer på grund af karantæne ikke i spil til aftenens kamp mellem Brøndby og FC Nordsjælland.
Derfor har han og klubben valgt at få kigget på det ene knæ, som har irriteret gennem den seneste halvanden måned, og her har man opdaget, at Lindstrøm går rundt med en skade. Det fortæller fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, til B.T.
Der er således opdaget en mindre revne i menisken, hvilket kræver operation, men det er ikke noget, der gør, at Lindstrøm nødvendigvis må droppe resten af sæsonen.
Der er dog andre forhold, der sender Lindstrøm og Brøndby ud i et større dilemma.
“Normalt vil man prøve at lægge et sådant indgreb i sommerpausen, men netop denne sommer er der et vigtigt U21-EM for Jesper og måske endda en EM slutrunde, hvorefter den nye sæson begynder kort efter. Så derfor går Jesper lige nu og tygger på, hvornår det mindst dårlige tidspunkt er for en pause. Han har den fulde opbakning fra klubben, uanset hvad han beslutter,” udtaler ‘CV’.
Efter en operation vil Jesper Lindstrøm skulle holde sig i ro i op til seks uger, hvilket på nuværende tidspunkt vil betyde en afslutning på stortalentets sæson.
Der er undren over udtagelsen af Brøndby-truppen til kampen mod FC Nordsjælland. Læs mere her: