Både Álvaro Morata og Antoine Griezmann viste imponerende uskarphed i Juventus og Barcelonas kampe onsdag aften
Selvom Premier League-braget mellem Liverpool og Tottenham tog de fleste overskrifter, var der flere store kampe rundt om i Europa onsdag aften.
Både Juventus og Barcelona var også i aktion mod henholdsvis Atalanta og Real Sociedad, og måske er Álvaro Morata og Antoine Griezmann tilfredse nok med at gå en smule under radaren.
Begge angribere misbrugte nemlig en kæmpe chance. Morata kiksede en hælafslutning og sendte bolden forbi mål, mens Griezmann formåede at dirigere kuglen tilbage i handskerne på Sociedad-keeperen fra få meters afstand.
Du kan se de to kæmpe afbrændere i videoerne herunder.
Misserne fik dog ingen afgørende betydning for hverken Morata eller Griezmann. Spanieren blev efterfølgende dømt offside, mens Barcelona alligevel formåede at hive sejren i land.