• Udtalelse

Juventus-komet: Havde aldrig hørt om Champions League

Weston McKennie, Juventus
Getty Images
Annonce

Den nye Juventus-stjerne Weston McKennie fortæller, at han ikke havde nogen stor barndomsdrøm om at spille i Champions League

De fleste unge fodboldspillere drømmer om en dag at spille i Champions League, men Juventus-profilen Weston McKennie havde en lidt anderledes barndom.

Europæisk fodbold er langt fra den mest populære sport i midtbanedynamoens hjemland, USA, og han mindes faktisk ikke, at han nogensinde havde hørt om Champions League.

“Nogle af mine holdkammerater kan ikke fatte, hvor langt de er kommet, og at de spiller i Champions League. Jeg tror ikke engang, at jeg havde hørt om Champions League, da jeg var barn,” udtaler McKennie til New York Times.

Én ting har dog alligevel slået benene væk under den 22-årige amerikaner, og det hænger sammen med holdkammeraten Cristiano Ronaldo.

“Jeg sad sammen med Alvaro Morata efter træning den anden dag. Vi sad bare og så på Cristiano, der øvede frispark, og så så vi på hinanden og snakkede om, hvilket privilegie det er – at se på ham sparke frispark.”

Weston McKennie og resten af Juventus-holdet skal i aften forsøge at vende et 1-2-nederlag mod FC Porto fra første 1/8-finale i Champions League.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot