• Udtalelse

Jonas Wind vender hjem til FCK med selvtillid

Jonas Wind, FC København
Getty Images
Annonce

Jonas Wind fik sin landsholdsdebut mod Færøerne og har derfor taget masser af selvtillid med hjem til FC København

Onsdag den 7. oktober var en stor dag for Jonas Wind, som efter 72 minutters spil af Danmarks kamp mod Færøerne kunne træde på banen til sin landsholdsdebut.

Det var ikke noget, FC København-angriberen havde regnet med, og derfor kom det også som en overraskelse, da han fik meldingen fra trænerstaben.

“Jeg fik først at vide i pausen, at jeg skulle gøre mig klar til det 70. minut, og så var det bare med at varme op og holde mig klar, og selvfølgelig trippede jeg for at komme ind. Det var kæmpestort, da det skete, og jeg er selvfølgelig meget stolt,” fortæller Wind til FC Københavns hjemmeside.

Debuten i de rødhvide farver har dog sendt Wind hjem til hovedstaden med selvtillid.

“Det er jo en stærk gruppe med top-internationale spillere og bl.a. havde vi jo også to 100-kamps jubilarer i Eriksen og Kjær, så der er selvfølgelig meget man kan lære på landsholdet. Men som sådan er der ikke så mange paralleller mellem landsholdet og FCK, men det var fedt at være med, og det giver selvfølgelig også et ekstra selvtillidsboost.”

Om den øgede selvtillid bliver at se i FCK-trøjen, får vi svar på i morgen, hvor københavnerne får besøg af AaB.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot