• Transfer

Ikke plads til Mike Jensen: AaB vil holde på eftertragtet profil

Mike Jensen
Getty Images
Annonce

AaB lurede i sommer på at hente Mike Jensen hjem til Danmark, men nu er der ikke længere plads til den tidligere landsholdsspiller

Sidste sommer var AaB på jagt efter forstærkninger til den centrale midtbane, og her overvejede man blandt andre Mike Jensen, der på daværende tidspunkt spillede i APOEL.

Valget faldt dog på Oscar Hiljemark, som har vist sig godt frem i løbet af efteråret, men da Mike Jensen nu er blevet løst fra kontrakten på Cypern, var det nærliggende at spekulere i, om nordjyderne igen vil henvende sig.

Der er nemlig stor interesse for en anden af sommerens tilgange, Pedro Ferreira, men AaB forventer ikke et salg denne vinter, og derfor bliver der ikke plads til den tidligere danske landsholdsspiller.

“Først og fremmest vil vi beholde Ferreira. Det er for tidligt at sende ham afsted. Men det vil altid være sådan i en fodboldklub, at vi ikke kan holde ham tilbage, hvis pengene bliver store nok, og han gerne vil videre. Men vores udgangspunkt er, at han skal blive og fortsætte sin udvikling her,” udtaler sportschef Inge Andre Olsen til bold.dk.

Mike Jensen har foruden AaB været kædet sammen med et skifte til FC Nordsjælland og OB, mens hans tidligere klub, Brøndby IF, også har været nævnt.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot