Fredag fyldte Cristiano Ronaldo 36 år, og allerede dagen efter kunne portugiseren fejre det med et mål i kampen mellem Juventus og AS Roma.
Det var dog også tæt på at blive til flere af slagsen, men Ronaldo måtte se sin afslutning prelle af på overliggeren, hvorefter bolden dumpede ned på mållinjen og tilbage i spil.
Juventus-stjernen var dog af den klare overbevisning, at den havde krydset stregen, men kampens dommer kunne blot pege på sit ur for at vise, at der ikke var kommet et signal om mål.
Det stolede Ronaldo dog ikke på, og man kunne på billederne se, at han forsøger at tage fat i dommerens arm for selv at se efter.
Det hele var dog formentlig i god ånd, og dommer Daniele Orsato tager da også situationen med et smil.
Juventus vandt desuden opgøret med 2-0. Kampens anden scoring var et selvmål af Romas Roger Ibañez.
Mindst ligeså underholdende var det i sidste sæson, da Ronaldo og Juventus mødte Torino. Se den latterlige episode med Armando Izzo her: