Brøndby fortsatte den gode sæsonstart i Superligaen, da det i dag blev til en 2-1-sejr hjemme over AC Horsens
Efter en flot sejr i Parken over FC København i seneste Superliga-runde skulle der også gerne tre point på kontoen i dagens hjemmekamp mod AC Horsens.
Det kom der også, og det var et fremragende mål af Jesper Lindstrøm med til at sætte i gang. Efter kun fem minutter bankede talentet bolden i kassen.
Kort inden pausen udbyggede Simon Hedlund føringen, og i kampens afslutning kunne Michael Lumb pynte på resultatet.
Dermed cementerer Brøndby sin plads på Superligaens førsteplads, med maksimumpoint for de første tre kampe. AC Horsens er derimod fortsat eneste mandskab uden point på tavlen.