• Transfer

Henter ham gratis – Brøndby tæt på tidligere Juventus-stopper

Getty Images
Annonce

Den danske transferekspert Søren Sorgenfri kan afsløre, at Brøndby forventes at hente Frederik Sørensen i en meget nær fremtid

Brøndby IF ser ud til at skyde deres unge stjerne Jesper Lindstrøm afsted for et stort beløb til Eintracht Frankfurt, og derfor har fodbolddirektør Carsten V. Jensen også lidt ekstra penge at rutte med på transfermarkedet og/eller i lønbudgettet.

Her er de forsvarende mestre på udkig efter forstærkninger til det centrale forsvar, og ifølge den danske transferekspert Søren Sorgenfri, er der netop en sådan på vej til Vestegnen.

Sorgenfri kan nemlig afsløre, at Brøndby er i tæt dialog med stopperen Frederik Sørensen, og at en handel forventes at falde på plads meget snart.

“Stopperen med fortid i blandt andet Juventus og FC Köln har senest spillet i Serie B hos Pescara, men den 29-årige alsidige forsvarsspiller er moden på at vende tilbage til Danmark som lidt af et scoop med sin store erfaring med 352 forsvar,” skriver Sorgenfri i sin Transfertalk.

Frederik Sørensen er uden klub efter kontraktudløb i Pescara, og Brøndby kan derfor hente ham ganske gratis.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot