Kamil Wilczek fik en udligning annulleret i weekendens derby mellem FC Brøndby og FC København. Fra næste sæson vil sådan en scoring dog tælle
Weekendens New Firm er blevet diskuteret vidt og bredt, hvor især dommerens og brugen af VAR har været i fokus.
En kendelse, vi sidenhen har fået slået fast var korrekt, var annulleringen af Kamil Wilczeks scoring.
Bliver en identisk scoring dog sat ind i næste sæson vil denne tælle. Det fortæller dommerobservatør Jan Carlsen:
“Og så er det i dag sådan, at hvis en angriber med vilje eller tilfældigt får hånd på bolden, og der umiddelbart derefter opstår en scoring eller klar scoringsmulighed, skal der dømmes direkte frispark. Fra 1. juli bliver det – igen tilsyneladende – sådan, at dette kun gælder, hvis det er spilleren selv, der scorer eller får muligheden – ikke hvis det efterfølgende er én af hans medspillere,” udtaler Carlsen til Tipsbladet.
Kamil Wilczek selv virkede efter kampen noget uforstående overfor annulleringen af hans scoring. Det kan du læse mere om herunder: