• Offsite

‘Han så ting, ingen andre så’ – De 12 bedste citater om Michael Laudrup

Annonce

Michael Laudrup er en af de bedste fodboldspillere, der nogensinde er kommet ud af lille Danmark. Her får du de 12 bedste citater, der er sagt om magikeren

“Han så ting, ingen andre så.”

I denne artikel hylder vi en af tidernes bedste danske fodboldspillere – Michael Laudrup.

Laudrup har gennem karrieren domineret på nogle af de allerstørste adresser i fodboldens verden. Juventus, Barcelona og Real Madrid er alle klubber, der har kunne nyde den elegante danskers boldbehandling.

Der er da også store beundrere af Laudrup udenfor Danmark, og her kan du se de 15 bedste citater om playmakeren.

1. Pep Guardiola

Pep Guardiola for Manchester City

“Den bedste spiller i verden. Jeg fatter ikke, at han ikke har vundet en titel som den bedste spiller.”

Den nuværende Manchester City-manager spillede med Laudrup i Barcelona.

2. Johan Cruyff

Johan Cruyff tifo i Barcelona

“En af de sværeste spillere, jeg har arbejdet med. Når han giver 80-90 %, er han stadig den bedste, men jeg vil have 100 %, og det giver han sjældent.”

“Når Michael spiller som en drøm, en magisk illusion, opsat på at vise sit nye hold sine ekstreme evner, er der ingen i verden, der kommer tæt på hans niveau.”

Johan Cruyff var træner i Barcelona, mens Michael Laudrup spillede i klubben.

3. Ivan Zamorano

Ivan Zamorano for Chile

“Jeg siger altid, at Laudrup havde tre øjne, ikke to lige som alle andre. Som angriber skulle jeg altid være klar, for han kunne give dig en chance ud af ingenting, og det skulle du være klar på. Michael var en troldmand og en af de bedste spillere nogensinde.”

Den chilenske legende dannede offensiv med Laudrup i Real Madrid.

4. Andrés Iniesta

Andres Iniesta i Barcelona

“Hvem der er den bedste spiller i historien? Laudrup.”

Barcelona-legenden Andres Iniesta så op til Michael Laudrup som ung spiller.

5. Luis Figo

Luis Figo for Real Madrid

“Jeg tror, Laudrup var den bedste spiller, jeg nogensinde har spillet mod.”

Luis Figo har ligesom Laudrup spillet i både Real Madrid og Barcelona.

6. Raúl

Raúl i Real Madrid

“Den bedste jeg nogensinde har spillet med.”

Real Madrid-ikonet kom frem som ung spiller, mens Laudrup stadig var i Real Madrid.

7. Jan Mølby

Jan Mølby i Liverpool

“Folk forstår ikke helt, hvor god han var. Han var helt utrolig. Han var en fantastisk dribler, men han så også ting. Han så ting, ingen andre så.”

Mølby og Laudrup spillede en tid sammen på det danske landshold.

8. Michel Platini

Michel Platini

“Michael havde alt bortset fra én ting: han var ikke selvisk nok.”

Platini og Laudrup spillede sammen i Juventus.

9. Ronald Koeman

Netherlands v England - International Friendly

“Michael var muligvis den bedste og mest elegante spiller, jeg nogensinde spillede med. Kun få kunne drible som ham. Han kunne fornemme, når en kamp kunne afgøres og forvandles med et øjeblik af en individuel genialitet.”

Koeman var i Barcelona på samme tid som Laudrup.

10. Hristo Stoichkov

Hristo Stoichkov for Bulgarien

“Ud af hundrede mål jeg scorede, tror jeg Laudrup havde assist på de 50. Det var utroligt let at spille med ham. Vi fandt hinanden instinktivt på banen og fandt et fælles fodboldsprog.”

Stoichkov og Laudrup var holdkammerater i Barcelona.

11. Brian Laudrup

Brian Laudrup

“Min bror startede som angriber men blev en elegant offensiv midtbanespiller og måske den mest komplette, der har været. Hans vision, hurtige opfattelse og afleveringer var på et andet niveau. Han vidste altid, hvad der kom til at ske før alle andre. Hvis nogen havde en “fodboldhjerne”, var det ham.”

Laudrup-brødrene spillede sammen på det danske landshold.

12. Franz Beckenbauer

Franz Beckenbauer

“Pelé var den bedste i 60’erne, Cruyff i 70’erne, Maradona i 80’erne og Laudrup i 90’erne.”

Franz Beckenbauer opfattes af mange som en af de bedste spillere nogensinde.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot