• Offsite

Halvvejs i grundspillet: Sådan burde Superliga-stillingen se ud

Patrick Mortensen, AGF, og Andreas Maxsø, Brøndby
Getty Images
Annonce

Vi er nu halvvejs i Superligaens grundspil, og her kunne meget have set anderledes ud, hvis pointene var fordelt i forhold til expected goals

Mandag aften blev 11. spillerunde i Superligaen færdigspillet, da AGF tog en hjemmesejr på 3-1 over Brøndby IF.

Det blev samtidig afslutningen på første halvdel af grundspillet i den bedste danske fodboldrække, og man må sige, at alt stadig er åbent, inden vi bevæger os ind i den afsluttende fase.

Superligaen toppes af de forsvarende mestre fra FC Midtjylland, men der er ikke andet end ni points afstand ned til Vejle Boldklub, som ligger lige over stregen. Og der er kun syv point til ned FC København, der er at finde lige udenfor top seks.

Det vidner om en utrolig tæt Superliga i denne sæson, hvor marginaler ofte har været udslagsgivende for, hvordan pointene er blevet fordelt.

Det viser ‘expected goals’ stillingen, som giver et bud på, hvordan regnskabet burde have set ud, hvis kampene blev afgjort ud fra statistikker.

Her ville FC Midtjylland dumpe ned på en sjetteplads, mens rækken i stedet ville føres af AGF og OB. Interessant nok er det også, at et kriseramt FC København-mandskab faktisk ligger treer.

Det nok største højdepunkt på stillingen er dog, at Brøndby ikke ville ligge til mere end en 10. plads og kun fem point over nedrykningsstregen.

Niels Frederiksens tropper har, ud fra statistikker, ikke spillet sig til mere end 13 point, hvilket ville sende holdet fra Vestegnen hele syv placeringer nedad i tabellen.

Eneste hold, der ikke har oplevet rokader i forhold til den virkelige stilling, er AaB, AC Horsens og Lyngby.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot