• Offsite

Fremragende hold: Sådan kunne Esbjerg have startet uden salg af profiler

Annonce

Mange dygtige spillere har været igennem Esbjerg fB’s talentafdeling, og der kunne være stillet med en slagkraftig startellever, hvis profilerne ikke blev solgt

Et af de mere undervurderede akademier i Danmark findes i Esbjerg fB, og det afspejler sig i et ganske profilrigt hold, hvis man havde holdt på nogle af de størst spillere.

Vi har lavet en startopstilling med de bedste spillere, der har været en tur gennem vestjydernes ungdomsafdeling, men inden vi præsenterer holdet, følger en præsentation af de fem største profiler:

Martin Braithwaite – solgt til Toulouse FC i 2013

EfB var i knæ i starten af 00’erne, men ved hjælp af dygtige unge spillere blev klubben fra den jyske Vestkyst genrejst. Èn af de helt store profiler var Martin Braithwaite, der nåede at spille 63 Superliga-kampe for de blå- og hvidstribede, inden turen gik til Ligue 1.

Her var det i første omgang Toulouse FC og siden Middlesbrough FC, der fik glæde af angriberen. Hos den nordøstengelske klub blev det aldrig nogen succes, hvilket førte til et lejeophold i Girondins de Bordeaux.

Samlet set blev til det 150 kampe i den bedste franske række. Efter en god periode i Frankrig, blev det først et lejeophold i La Liga-klubben Leganés.

Nu er Braithwaite såmænd at finde i FC Barcelona, hvor han ved flere lejligheder har gjort et fint indtryk.

Peter Ankersen – solgt til Red Bull Salzburg i 2014

Vi fortsætter med en spiller, der også har huseret på det danske landshold, og i højre side i EfB i samme periode som også Braithwaite var at finde i sin barndomsby.

Sammen med brormand Jakob brillerede d’herrer i EfB’s højre side, og for Peter medførte det et skifte til østrigske Red Bull Salzburg, inden FC København i første omgang lejede landsholdsbacken, og siden købte ham fri i Salzburg.

Efter glimrende præstationer for FCK blev Peter Ankersen solgt til Serie A-klubben Genoa, hvor det efter en svær start, er blevet til fornuftigt med spilletid. Han er nu tilbage i hovedstadsklubben.

På landsholdet er det blevet til respektable 27 kampe og et enkelt mål.

Philip Billing – Skiftede til Huddersfield Town som ungdomsspiller

Billing kom ganske vist igennem EfB’s talentfabrik, men den sidste tid som ungdomsspiller blev brugt i Huddersfield Town, hvor han i første omgang spillede på klubbens U18-hold.

Solide præstationer medførte debut på Huddersfields Championship-hold i 2014.

Tre år senere rykkede Huddersfield op i Premier League, hvilket kom bag på mange. Billing spillede 43 kampe i én af verdens stærkeste ligaer.

Den første sæson bød på en redningsaktion, der om muligt var mere overraskende end selve oprykningen, inden holdet dog faldt fuldstændigt sammen i den forgangne sæson.

Det var slut med Premier League, og danskereventyret, da både Jonas Lössl og Mathias “Zanka” Jørgensen drog andetsteds.

Det samme gjorde Billing, der kunne trække Bournemouth-trøjen over hovedet ved starten af sidste sæson.

2019/20-sæsonen har indtil videre budt på 22 kampe i Premier League, men debuten på landsholdet stadig lader vente på sig. Han har dog også mulighed for at tørne ud for Nigeria.

Daniel Iversen – Solgt til Leicester City i 2016

Esbjerg fB scorede en ukendt transfersum, da klubben solgte den dengang 18-årige keeper Daniel Iversen til Leicester City for fire år siden.

Hos Leicester City har Iversen primært spillet på klubbens U23-hold, så derfor har den høje keeper været udlejet til klubber i League One og League Two (tredje- og fjerdebedste række i England, red.).

P.t. nyder Daniel Iversen godt af meget spilletid i Championship-klubben Preston, hvor det er blevet til fuld spilletid siden ankomsten i januar.

Jakob Poulsen – Solgt til Heerenveen i 2006

Midtbanegeneralen og Superliga-legenden med nogle af landets bedste frisparksevner. Vi taler selvfølgelig om Jakob Poulsen, der er sidste mand på listen, der i sin ungdom – og første seniortid – repræsenterede EfB.

Fra Vestkysten gik turen til hollandske Heerenveen i 2006, inden han to år senere skiftede til AGF, hvor han blandt var med til at rykke ned med “De hvi’e”.

To omgange i FC Midtjylland blev det til, og ind imellem de to perioder et mindre vellykket ophold i AS Monaco.

Jakob Poulsen blev måske mere synonym med FCM end EfB efterhånden, men den sidste tid på Heden blev ikke køn, hvilket i sommer medførte et skifte til den australske liga og Melbourne Victory FC. Nu er karrieren stoppet.

35 landskampe i rødt og hvidt nåede den teknisk dygtige vestjyde. Det blev til to mål, og særligt et mål glemmer vi aldrig. Se det her:

Herunder kan du se den samlede opstilling, og holdet ser da også ganske stærkt ud:

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot
ANNONCE