• Transfer

Fredagens transferrygter: Juventus har Suárez-alternativ klar

Olivier Giroud, Chelsea
Getty Images
Annonce

Hvis ikke det lykkes at hente Luis Suárez, har Juventus allerede en plan B klar. Læs om dette og fredagens andre transferrygter lige her

Meget tydede på, at Luis Suárez var klar til et skifte til Juventus, men på det seneste er meldingerne om en transfer blevet noget koldere.

I stedet er italienerne angiveligt begyndt at kigge på alternativer, og i den forbindelse fortæller Gianluca Di Marzio, at Olivier Giroud tiltrækker sig interesse.

Det skulle umiddelbart være lettere at vriste Giroud fri af Chelseas kløer, end tilfældet er med Suárez i Barcelona.

Aubameyang-forlængelse nærmer sig

Efter en stille periode omkring Pierre-Emerick Aubameyangs situation i Arsenal, er der nu igen rygter om en nært forestående forlængelse.

The Athletic meddeler, at Premier League-stjernen er meget tæt på at sætte sin signatur på en treårig kontrakt, der gør ham til klubbens bedst betalte. Den nuværende aftale udløber næste sommer.

Wijnaldum dropper Barcelona

Georginio Wijnaldum ser ud til at blive i Liverpool, efter hollænderen har haft en fremtidssnak med manager Jürgen Klopp.

Midtbaneslideren var ellers rygtet på vej til FC Barcelona, hvor Ronald Koeman er i gang med en genopbygning, men nu skulle et skifte til den catalanske storklub være blevet afvist.

Arsenal sender reservekeeper til Aston Villa

Da Bernd Leno blev alvorligt skadet i slutningen af sidste sæson, blev Emiliano Martínez sendt i aktion, hvilket Arsenal-reserven klarede fremragende.

Nu er tyskeren dog kommet sig over sin skade, og det sender Martínez bag i køen igen. Med ønsket om at være fast starter er argentineren nu gået på klubjagt, og The Independent beretter om forhandlinger med Aston Villa.

Danny Rose på vej til Serie A

Det har længe stået klart, at Danny Rose ikke kommer til at fortsætte i Tottenham, og nu kan venstrebacken måske omsider slippe væk fra Premier League-klubben.

Der er angiveligt et overraskende skifte på vej, da nyhedsbureauet PA erfarer, at Rose er på vej til Serie A-klubben Genoa. Det skriver Team Talk.

Mahrez på vej til Real Madrid?

Skulle det lykkes for Real Madrid at slippe af med Gareth Bale, kan de spanske mestre efter sigende finde på at geninvestere en betydelig del af de sparede penge på en erstatning.

Det kan meget vel blive Manchester Citys Riyad Mahrez, der kan gå direkte ind og overtage waliserens arbejdsopgaver.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot