• Transfer

FC Nordsjælland sender back på græs i Esbjerg

Clinton Antwi, Esbjerg fB
Foto: efb.dk
Annonce

FC Nordsjælland har udlejet venstrebacken Clinton Antwi, der i denne sæson skal hjælpe Esbjerg fB tilbage i Superligaen

Det er ikke blevet til et eneste minuts spilletid i denne sæson for FC Nordsjællands Clinton Antwi, der har måtte se sig overhalet af både Ivan Mesik og Martin Frese på positionen som venstre back.

Derfor bliver Antwi nu sendt et år til 1. divisionsklubben Esbjerg fB, som lejer ghaneseren frem til næste sommer.

Det er da også en aftale, som begge klubber ser store perspektiver i, og i FC Nordsjælland får man forhåbentlig en bedre spiller tilbage efter et år med regelmæssig spilletid.

“Vi har stadig en stærk tro på Clinton, men vi er enige om, at han har brug for mere kamptid på banen for at fortsætte sin udvikling, indfri sit potentiale og komme endnu stærkere tilbage. Det får han gode muligheder for i Esbjerg, og vi ved, han kommer i gode hænder hos vores tidligere træner Ólafur Kristjánsson,” lyder det fra sportschef Jan Laursen.

Clinton Antwi spillede i sidste sæson 18 kampe for FC Nordsjælland.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot