• Nyhed

Fantastisk historie: Liverpool-debutant var bolddreng til stor Anfield-aften

Liverpool og FC Midtjylland
Getty Images
Annonce

Liverpools Billy Koumetio debuterede onsdag aften i Champions League, halvandet år efter han var bolddreng til en stor aften på Anfield

Det blev ikke nogen stor aften for Liverpool, der måtte nøjes med 1-1 mod FC Midtjylland i sidste gruppekamp af årets Champions League.

Stort var det derimod for 18-årige Billy Koumetio, som her til aften fik sin debut for Liverpool i den forjættede turnering.

Og der knytter sig en ganske særlig historie til den franske stopper, som kom til klubben for mindre end to år siden. Han var nemlig bolddreng til en af The Reds’ helt store Champions League-aftener kort efter ankomsten.

Koumetio servicerede således nogle af de nuværende holdkammerater i maj 2019, da Liverpool ekspederede Barcelona ud af semifinalen efter en ikonisk 4-0-sejr på Anfield.

Her kunne han desuden se en anden tidligere bolddreng stå for et suverænt oplæg til den sidste scoring, da Trent Alexander-Arnold fandt Divock Origi på et hurtigt taget hjørnespark.

Billy Koumetio blev i aften også Liverpools yngste Champions League-debutant nogensinde. Han blev 18 år i november.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot