• Kamp

England satte stopper for to års belgisk dominans

Romelu Lukaku, Belgien, og Kieran Trippier, England
Getty Images
Annonce

England nedlagde her til aften Belgien i Nations League, og det var gæsternes første nederlag siden november 2018

Inden Danmarks kamp på Island mødtes Nations League-gruppens to andre deltagere i en storkamp på Wembley.

Det endte med en engelsk 2-1-sejr over Belgien, som dermed må overlade førstepladsen i gruppen til dagens modstander.

Romelu Lukaku havde ellers bragt de belgiske verdensettere foran på straffespark, men føringen blev annulleret af Marcus Rashford, inden Mason Mount sikrede sejren med et afrettet skud i anden halvleg.

Ikke nok med at måtte afgive Nations League-gruppens førsteplads blev en stærk stime også brudt for belgierne, der måtte indkassere første nederlag i knap to år.

Senest Belgien tabte en landskamp var tilbage i november 2018, hvor man led et 2-5-nederlag til Schweiz i netop Nations League. Siden blev det til 13 sejre i 14 kampe med en vanvittig målscore på 48-5.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot