Den økologiske fodboldklub, Forest Green, har præsenteret en ny spillertrøje, der blandt er lavet af kaffegrums
I de engelske fodboldrækker er der en klub, der har for vane at gøre tingene lidt anderledes – Forest Green Rovers fra League Two.
Den lille klub fra den vestlige del af England har en klar målsætning om at skulle være en økologisk forretning og sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt, og nu er man klar med endnu et af mange tiltag.
Denne gang er det påklædningen, der er blevet mere miljøvenlig, da man har præsenteret en ny spillertrøje, der blandt andet er lavet af kaffegrums.
Trøjen består af 35 procent kaffegrums, mens de resterende 65 procent består af genanvendt polyester. Dermed er trøjen 100 procent genbrug.
Du kan se præsentationsvideoen herunder.
Forest Green Rovers, der i 2018 blev udnævnt som verdens første Co2-neutrale fodboldklub, har blandt andre Arsenals Hector Bellerin i ejerkredsen.
Har du set Oriol Romeus vanvittige tilbageløb fra kampen mod Leeds. Tjek det ud her: